Lilypie 6th to 18th Ticker

Lilypie 2nd Birthday Ticker

Wednesday, July 26, 2006

Barselsorlov..

Med Jonas gik jeg hjemme i rigtig lang tid (1½ år). I den sidste tid blev jeg lidt sær. Gad ikke rigtig igang igen. "Det var synd for Jonas, at han ikke skulle være sammen med sin mor 24-7", og (hvad der nok var endnu mere betydende) det var synd for hans mor, at hun skulle til at løsrive sig. Det var en rigtig hård tid at indkøre Jonas, fordi han var blevet så gammel og fordi han var vant til sin mor som primær caretaker og ikke andre. Det tog laaang tid, og tilsidst blev jeg sammen med personalet i vuggestuen enige om, at jeg bare måtte gå hjem en hel dag, og så måtte vi se. Det var efter jeg dagligt i det meste af en uge havde siddet inde i kaffestuen og hørt min dreng græde mere eller mindre kontinuerligt i den time eller to jeg forlod ham. Når jeg var hos ham var der ingen problemer. Han løb rundt og legede, ikke noget med at hænge op ad mig eller noget, men når jeg gik!!! Så den dag gik jeg. En sommerdag...og jeg kunne høre ham skrige fra mit køkkenvindue, og jeg sad bare og græd derhjemme. Da jeg hentede ham var han fuldstændig apatisk. Stod og stirrede ud af et vindue og reagerede ikke da jeg kom. Det var f... ikke sjovt! Men efter den dag vendte og han forstod, at jeg ikke lige kom tilbage og han accepterede. Hold da op, det var egentlig ikke lige indkørselsprocessen jeg ville fortælle om her:0) men det gør stadig ondt at tænke på. Min lille skat var bare så dybt ulykkelig. Ved godt det var til hans (og mit) eget bedste, og jeg gjorde også, hvad jeg skulle, men det tog lang tid, inden jeg kunne aflevere en glad dreng der ikke græd, når jeg gik.

Nu står jeg så foran en ny barsel. Jeg er statslig ansat, så jeg har ret til 8 uger før fødslen, men dem ville jeg ikke gøre brug af. Ville ikke gå hjemme for længe ad gangen og blive sær igen. Men nu har jeg genovervejet. Det her er en hel ny situation. Jeg skal gå hjemme fordi jeg på det tidspunkt er højgravid og med garanti godt kunne bruge friheden. Jeg får det samme i løn hvadenten jeg går hjemme eller lader være, og det der endte med at blive tungen på vægtskålen...Jonas. Det har været hårdere at være gravid anden gang. Uden tvivl fordi jeg nu har en lille trold jeg gerne vil give en masse. Og det vil jeg også gerne om nogle måneder. Ved at gå fra de 8 uger før kan jeg slappe af om dagen, gøre klar til bebsen og hente Jonas tidligt fra børnehave og have god kvalitetstid med ham, inden der kommer en lille ny og tager meget af mit overskud. OG....det er jul. Der bliver god tid til at bage småkager, købe gaver og lave julepynt :0) Underlig ændring i mit hoved. Pludselig glæder jeg mig til at skulle på barsel!

-Og lille fnug i min mave, du kommer altså i vuggestue lidt tidligere end din storebror. Ingen tvivl om at den første fødselsdag kan fejres i vuggestuen:0)

2 Comments:

At 1:20 PM, Anonymous Anonymous said...

Jg synes det er en klog ændring af tankegang - og netop fokus på positive muligheder (Jonas, jul, mere m/J :-) end ricisi og faldgrupper...
interessant om no. 2 udmelding ligeledes kan æmdres over tid...
Glæder mig til imorgen,Pia

 
At 12:47 PM, Anonymous Anonymous said...

Ja for mig er sagen helt klar. De 8 uger skal nok blive brugt fornuftigt, når man som du og jeg har én der i forvejen kræver vores tid. Jeg glæder mig i hvert fald til dem, og især til at have god tid med Jeppe. KH Pia, den anden altså ;-)

 

Post a Comment

<< Home