Lilypie 6th to 18th Ticker

Lilypie 2nd Birthday Ticker

Wednesday, July 19, 2006

Jonas er jo ikke helt med på det med at blive storebror. Så vi prøver at tale om det, har vist billeder af ham som baby osv. Tidsperspektivet er han heller ikke helt med på, så det talte vi om igår morges ved morgenmaden. Først sommerferie, så fars fødseldag, så jul osv. Ja ok han fik fat i at der går laaaang tid. Fortalte at den var inde i maven. Jamen mor, hvordan kommer den så ud? Igennem din mund? Går din mund så ikke i stykker? Kommer pludselig til at tænke på, at man skal passe lidt på hvilke tanker man sætter igang hos sådan en lille en. Selvfølgelig forstår han det ikke:0) Forklarede at den kom ikke ud gennem munden, så måtte det være navlen.... Nej.... mellem benene, så begyndte han at snakke om noget andet:0) Kan godt forstå ham, det må bare være for mærkeligt.

Går ellers stærkt fremad med pottetræningen. (Ikke at han nogensinde har siddet på den potte). Han har helt styr på tisningen nu. Ikke altid han selv kommer og siger det, men så ved vi, når vi kommer hjem, inden vi skal gå, når vi står op og inden vi går i seng, og når vi har spist. Der skal han ud og tisse og så sker der ikke de store uheld. Det store er der stadig ikke helt styr. Var ved at blive bekymret, for han havde holdt sig i 3 dage. Igår holdt vi så fri sammen og var ned og cykle rundt til de forskellige legepladser, da han lige pludselig råber, MOR jeg skal have ren ble. Der var ikke noget, så vi styrtede afsted, og ind og låne børnehavens toilet, men nej, der ville han ikke. Så da vi gik videre og han legede lidt på vores egen legeplads, kom igen , jeg laver L..., mor, jamen så skyndte vi os op. Ud på wc- men han ville ikke- jeg måtte holde ham-ikke den store kamp- Nej mor- og så pludselig gav han slip, dejligt!!!! Fnis, han kommer til at hade mig for det her når han bliver stor. Hvilken mor har arkiver over de mindste toilet oplevelser:0) Men er meget optaget og sidder med den hele hovedet nede i kummen, nu kommer det mor!!!! Hi hi synes bare han er så sød, og klart det er spændende for ham. Desværre var der stort uheld i Bilka senere, men det tog vi med et smil, nu har han holdt sig så længe, godt at der kom gennemgang! Nå nok om Jonas og hans pottetræning.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home