Lilypie 6th to 18th Ticker

Lilypie 2nd Birthday Ticker

Monday, December 31, 2007

Sunday, December 30, 2007

Jeg elsker...

Jeg har altid været klar over, at jeg er ovenud velsignet med de mest fantastiske bedsteforældre til mine små poder. Men nogengange er det bare nogle små ekstra ting, der ligesom slår det fast med 7-tommer søm. Som her til morgen, hvor vi har sovet hos mine forældre, fordi de skulle passe børnene idag, da både Preben og jeg skulle på arbejde (Preben har været væk i 3 dage og kommer først hjem imorgen). Mit vækkeur ringer kl 7, og da Marie allerede kl 6 begynder at småbrokke sig, går jeg ind for at tage hende. Så kommer min mor ind og tager over. Gå du bare ind og sov en time til, jeg skal nok tage hende ind til os...AAAAH, bare for skønt! Jeg elsker min mor!!!





Marie går. Hun gik så småt lige inden hun blev syg, men det gik (hæhæhæ) i sig selv igen. Nu er hun tilbage. Begyndte så småt d 23.dec at tage flere skridt. -Og nu går :0) det bare stærkt. Man kan se fremskridt hele tiden. Hun prøver sig selv. I starten kun, når der stod en og tog imod, så kunne hun kaste sig fremad tilsidst. Så kunne man se hende måle afstand "kan jeg mon nå derhen?" Og nu går hun -stadig forsigtigt- men langt, både 10 og 15 skridt. Ser simpelthen så sødt ud, det der stolte smil, når hun stavrer afsted. Min lille prut.



I fredags var jeg til julefrokost hos et vennepar, der venter sig til februar. Og tænk, jeg havde ikke engang den der lyst til at få en til. Troede sgu lidt det var en latent følelse hos mig. Det der med altid at have lyst til en til, når jeg så gravide maver, eller helt små babyer. Men her var det for første gang ingen misundelse (på den gode måde). Jeg glæder mig usigeligt på deres vegne, og vil selvfølgelig vanvittig gerne holde og nusse, når den tid kommer. Men den aften følte jeg bare en glæde over, at Jonas er så stor som han er, og ikke kræver den intensive pleje, kan spise selv, kan sove længe osv, og Marie er godt på vej. Jeg går imod en tid uden helt små børn, og faktisk glæder jeg mig. Nyder hvert øjeblik af Maries udvikling (nok lige med undtagelse af opbygning af immunforsvar.. det kunne jeg måske godt lære at leve uden-al den sygdom, pyha), for jeg bliver mere og mere overbevist om, at det er sidste gang jeg skal opleve det. Ikke flere børn til os!



Skulle lige til at skrive godt nytår, men .... gæt hvem der sidder på pinden nok engang imorgen aften. Jeps undertegnede går på job igen.

Friday, December 28, 2007

Min morfar...

D 23/12 kl 6 sov min morfar stille ind. Han var 84 år gammel og havde levet et godt liv. Vi havde næsten allesammen været og besøge ham i hans korte sygdomsperiode, så det var faktisk ok. Han havde været kortvarigt syg, og det gik meget hurtigt ned ad bakke de sidste par dage, så det var ok. Godt at han ikke skulle igennem alle de smertefulde undersøgelser, -at han ikke skulle have beskeden om stærkt fremskreden lungecancer, som vi tror er synderen. Godt at han ikke skulle være bange længere. Godt at han ikke skulle savne min mormor længere. Nu skal han op i himmelen og sidde sammen med hende. Men stadig er jeg lidt ked. Altid en underlig størrelse -døden. Det er sundt at få sat tingene lidt i perspektiv af en dreng på næsten 5, der sætter spørgsmålstegn ved de sjoveste ting. Hvordan kommer oldefar op i himmelen? Han flyver på en sky.. :0) Det er så mærkeligt, at stå at og kigge på et dødt menneske. Hvor er han henne? Kan det bare være slut? Jeg tror! Tror på, sjælen er der et sted. Måske ikke lige på en sky, men noget rart tror jeg på. Han skal mødes med min mormor, måske render de ind i min farmor- håber de kan kigge ned på os, og se vi har det godt. Nu skal han bisættes på onsdag, Jonas skal med, han skal have lov at sige farvel til oldefar.

Monday, December 24, 2007

Min mærkeligste jul EVER!!!

Nu er det jul!

Det er d.24/12 og her sidder jeg på arbejde. Da bare for mærkeligt. –at kysse sine børn og mand farvel og gå på job, midt mens min dreng går og glæder sig helt vildt til at skulle åbne gaver. Pludselig går mor…. Jeg måtte fælde en enkelt tåre, men så er det faktisk heller ikke værre. Det er bare ikke jul. Hjemme i min stue sidder de snart og hygger og her sidder jeg og surfer på internet og skriver indlæg i min dagbog. Det er vist første gang jeg har gjort det en juleaften.

Vist ikke lige aftenen at være dybsindig. Tror jeg har det bedst med at lade som om det er en almindelig aften. Om 7 timer kan jeg gå hjem og åbne et par gaver, og se hvad min familie har fået, det glæder jeg mig til!

Thursday, December 20, 2007

Mine morgener 2

Sad og kiggede lidt tilbage i indlæg og så mine morgener. Jeg kom til at tænke på en ikke så rar morgen. Maries 2. nat m mellemørebetændelse sad jeg med hende i sofaen, hun skreg ulykkeligt, havde helt sikkert ondt, jeg prøvede -efterhånden smådesperat- at få hende til at falde lidt til ro. På et tidspunkt kigger jeg ud af vinduet og kan se ind i lejlighederne i huset på den anden side, og der står et ægtepar i hyggelig belysning i deres køkken. Jeg sad og fantaserede om, hvordan de stod og hyggede sig m morgenmad og madpakker og snart skulle ind og vække deres børn. Og møgmisundelig var jeg. Min 4. nat stort set uden søvn og et stakkels sygt ked barn. Det er ikke til at vide om de stod og skændtes om ungerne var umulige, og om de ikke havde sovet hele natten, men for mig virkede det bare så møg hyggeligt.

Ps det er mine morgener også igen, nu hvor alle er raske :0)

Julen sig nærmer...

Så kom dagen, hvor jeg fik købt mine sidste gaver, fik gjort plads til juletræ og hentet en ordentlig røvfuld vasketøj hos min svigermor, som har fået et par poser med hjem, da vores vaskemaskine gik i stykker. Hun er bare for sød!!! Nogengange skal jeg vogte mig for ikke at udnytte det. Hæ hæ ellers noget møg m den vaskemaskine. Jonas syntes det var sjovt, at gynge på lågen. Det fik vi ikke lige set så pludselig lå både Jonas og låge på gulvet. Han så en anelse forvirret ud. Vi sagde bare HOVSA, og fik pakket lågen væk. Nu har vi fået nyt hængsel på, og jeg kan vaske igen. Så nu slipper min søde svigermor :0)

Jonas og Preben var ovre og købe juletræ, kom hjem m et pænt et. Jonas fortalte stolt, at de havde købt træ hos McDonalds ??? Ikea ligger lige v siden af, det er vist dem, der sælger og ikke McD, men ingen tvivl om, hvilken butik, der er vigtigst :0) I aften skal det pyntes, hvor bliver det hyggeligt!

Labels: ,

Tuesday, December 18, 2007

Man skal se det positive.

Ja, og hvis jeg skal se noget positivt i min uge fra helvede, så er det at nu, hvor det er overstået, har jeg lyst og energi til en hel masse. Så efter en rigtig stressende dag på arbejdet, skyndte jeg mig hjem, købe lidt ind, hente børnene (Marie havde reageret lidt på at være i vuggestuen for første gang i 1½ uge, men ikke meget slemt). De havde begge fået pakkekalender dernede :0) Fedt at de fik begge to, ved ikke om det var bevidst. Så hjem og hygge og lege. Jonas og jeg lavede mad, mens Marie tømte køkkenskabet m plastic (skåle, krus osv.), det bliver spredt over det hele, men så har jeg ro sålænge. Vi spiste og pakkede deres gavekalendere op. Der var nogle bøger m opgaver, forbinde prikker skrive bogstaver..., det var Jonas optaget af. Marie fik en telefon, og den kunne også underholde lidt. Så fik jeg ryddet bordet, vasket op og tørret af, køkken dejlig pænt. Fordi jeg ikke skulle vente på Preben kunne vi spise lidt tidligt. Så i bad m begge unger. Først Marie, der legede og pjaskede, imens Jonas udvalgte de dyr der fik æren af at komme med i bad. Jonas har en samling af Schleich-dyr, så der kommer en 5-10 stykker med i bad hver gang :0). 2 stk børn lækre rene i nattøj, en puttet og en foran en film i soveværelset. Så kl 20.30 fik jeg endelig en time i sofaen, men jeg var glad og fyldt op af dejlig samvær m mine skønne børn. Ahhh sikken en dejlig aften!

Saturday, December 15, 2007

Min type.

Tog denne her test for nogen tid siden, og ventede spændt, hvem mon jeg ville passe sammen med?! Må s'gu indrømme jeg blev en smule overrasket, over hvem der var mit match made in heaven blandt mandlige tv-stjerner. Men hvis man så sammenligner med ham in real life...



Ja, så er der måske ikke noget mærkeligt i det.... :0). Manden min hyggede sig ihvertilfælde rigtig over det. For vi ser serien, og han synes den er skæg, mens jeg bliver lidt irriteret på den.

Jeg glæder mig!!!

Ja, jeg er en af dem! Jeg glæder mig til det her. Sidder (ligger) klistret til skærmen i øjeblikket. (Marie vågnede alligevel hver ½ time). TV3's julegave er lige mig.:0)

Jonas i trods.


Ved ikke om det har været pga Maries sygdom og deraf megen opmærksomhed, eller mit manglende overskud pga ingen søvn i næsten en uge, eller det bare er en fase. (Mon ikke det er en kombination) MEN han har godt nok prøvet grænser til den helt store guldmedalje. Og været sur og hysterisk, når han ikke fik sin vilje. Jeg har også været blød fordi jeg syntes det var synd for ham, så jeg går langt før jeg tager kampen. Farmand kommer hjem fra arbejde mellem 18 og 20, og går lige ind og river hovedet af ham ved første narrestreg. Derefter kigger han over på stakkels Marie, der har det så hårdt og fars lille pige osv. Vi fik talt om det, og så gik det meget bedre. Jonas skal have lige så megen kærlighed og ømhed, selvom han ikke er syg og hænger hos os hele tiden. Og måsker ikke kræver det på samme måde. Torsdag morgen kulminerede det hele. Sur var han da han stod op. Ingen morgenmad var god nok, han ville ikke i børnehave, Marie havde skreget 2 timer den nat. Turen i børnehave blev et mareridt med en skrigende Jonas, der satte sig ned og ikke ville med. Jeg stod med Marie på armen og havde godt nok lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle. Tilsidst foreslog jeg han kunne cykle, Ja siger han glad det vil jeg gerne. Han skifter fra det ene sekund til det andet. Så halvvejen tilbage igen, hente cykel op ad stejl kældertrappe (stadig m Marie på armen), og så cyklede han ellers afsted. Skønt at finde en udvej. Nogengange må man bare bruge det, der virker. Jeg gik hjem og lagde mig med hende. Og om eftermiddagen stod den på juleafslutning til gymnastik, hvor vi var alene afsted. Og da Manden kom hjem gik han ind og boksede med ham. Så kunne man også mærke en anden lille Jonas. Ikke prøve grænser for enhver pris. Bare det sædvanlige for en næsten 5-årig. Og siden er det gået ok. Nå nu nærmer juleferien sig. Far har fri mellem jul og nytår og der har institutionen også lukket. Så der skal vi være sammen. Ender sikkert med vi river hovederne af hinanden :o), nu hvor vi har tilbragt så begrænset tid sammen de sidste mange uger. Spændende at se, bliver det. Håber det bliver rart, og giver os alle en masse overskud. Fo pyha lige nu manner.... Ikke flere børn til mig!!! Skønt med de to jeg har, men jeg vill ikke orke en til, det er helt sikkert!

Friday, December 14, 2007

Så hold dog k...!!!

Nåede jeg lige at få skrevet at hun godt kunne tage et par sygedage, for nu havde jeg fri...JA! Og kom ikke og sig hun ikke er velopdragen. Lungebetændelse OG mellemørebetændelse, pyha, det har f... ikke været sjovt. Weekenden gik sovende på maven af enten sin far eller mig med 39.5 i feber. Vi blev helt kåde da hun søndag aften smilede for første gang i 48 timer, lille pus. Her troede jeg så det ville gå fremad, men nej. Tirsdag kørte jeg til lægen og fik dommen. -Og så begyndte hun ellers at skrige. Natten til onsdag og torsdag og det meste af onsdagen, bare ikke sjovt, når sådan et lille skind har ondt. Man er magtesløs, kan bare forsøge at trøste og aflede. Og stakkels Jonas, vær nu stille Marie sover, lad hende nu være hun gider ikke. Den ene aften satte han sig ned og spurgte, hvornår gider Marie noget igen? Heller ikke sjovt at være storebror til en syg lille pige. Og hvorfor må jeg ikke blive hjemme... Er da også bare uretfærdigt.

Nu er hun ved at være klar, men igår og idag har hun godt nok snottet lidt. Kan bare mærke jeg får ondt i maven. Orker bare ikke en gang til. Så tænker jeg på, hvor mange andre, der har det langt værre. Jeg er da også et pjok. Men når manden er på job 10 timer i døgnet også i weekenden i denne periode, og jeg er alene om det er jeg 100% afhængig af mormor/morfar og farmor. Gudskelov træder de til og hjælper. Ved ikke hvad jeg skulle gøre uden. Ja så bliver jeg s'gu et pjok. Nå, har aftalt med lægen, at vi først ses til 1-års undersøgelse til januar. Vi gider ikke mere sygdom i år! Nu skal vi snart have juleferie. Mangler stadig et par gaver. Men mon ikke jeg når dem i næste uge. Jonas er på weekend hos min bror, og han har glædet sig. De skal bage småkager, og han skal sove der. Det er meget stort. "Jeg er ikke hjemme i aften, der skal jeg sove hos J.. og vi skal selv bygge min seng"! (En stor luftmadras, der skal pustes op :0)). Det er så dejligt nu at sende ham på weekend, for nu vil han selv. Ikke noget med at være bekymret over om det går godt. Det ved jeg det gør. Skønt at han er blevet så stor. Vi har haft en dejlig morgen. Hygget med morgenmad, pakket taske, og læst i hans barnets bog. Der kan han se, at han mere eller mindre har været igennem det samme som Marie. Lære at kravle, gå osv. Det synes han er skægt at se. Og jeg nyder at kunne give ham solo opmærksomhed. Det er det ikke blevet til så meget af på det sidste.

Labels: ,

Thursday, December 06, 2007

Nu går hun altså!!!

Det er stadig meget famlende og kun et enkelt skridt eller 2. Men søndag eftermiddag kunne hun lokkes, hvis man sad lige foran hende. Igår prøvede hun selv at gå lidt fremad. Helt vildt stort at være med til. -At sidde der og kigge på hendes øvelser, og det stolte blik i hendes ansigt. Tænk min lille pige går!!! -Inden sin 11 måneders fødselsdag :0). Hun var ellers ikke mit yndlingsbarn i nat. Fra midnat til 2 lå hun og pludrede og små pev- Jeg prøvede med sut og sutteflaske, men ingen resultat. Endelig fik jeg hende til at sove, og så begyndte Jonas at hoste. Sgu da ikke en hyggelig nat. Men føler mig egentlig ikke træt, så hvorfor brokke mig. Sure ribs.

Da jeg så drager afsted på job her til morgen, kører jeg lige så hyggeligt derudaf da pludselig ALT står stille. GAAAAB, der er da ikke noget mere RØVSYGT end at holde i kø i 40 MINUTTER!!! 500 m skulle jeg...det tog 40 minutter. Et mindre uheld, håber alle har det godt, og jeg kom kun 20 min for sent.

Så går jeg ind på www.bt.dk og skal læse lidt nyheder. Måske der stod noget om uheldet...Men nej. Istedet fandt jeg så denne historie, og først tænkte jeg årh manner, sikken en kæmpe. Men så er det der står, at han smider den ud igen, så andre også kan fange den. Og jeg er helt med på at den ikke skal dø, fa... nej, men så skal den i stedet have en krog i munden hver anden uge. Stakkels kæmpe fisk. Og ja så har jeg ikke vigtigere ting at gå op i. Men er det ikke syndt for den stakkels fisk?

Det er et dejligt skema jeg har mig. Nu har fx 5 dage fri. Helt skønt. Så det er nu Marie må få del 2 af vuggestueindkøringssyge. Det kan selvfølgelig være vi slipper helt for mere sygdom?! Lød bare ikke sådan i nat, sådan som de begge hostede på skift... Vi håber, det ikke bliver for slemt!

Alt for denne gang.

Sunday, December 02, 2007

Jobbet kalder.



V
Var til hyggelig børnefødselsdag igår. Og hjem til mine forældre og sove. De skulle passe børn idag, da både manden og jeg er på arbejde. I eftermiddag står den på hjemmebagte vafler, en årlig tradition. Imorgen er det juleoppyntningstid. Børnene har fået gavekalendre, de skal hænges op, og lidt nisser skal der altså også til. Hyggeligt bliver det! Jonas har bedt om juletræ, og det skal han få! Bare først lidt tættere på jul. Hvor vildt det snart er jul, hvor vildt at min lille baby snart bliver 1 år. Synes lige, jeg har født hende. De mærkeligste lyde, melodier og dufte får mig tilbage til tiden, hvor hun var en lille hjælpeløs trunte, hvor man ikke kendte hende. Nu okser hun rundt. Igår til fødselsdagen sad jeg ikke meget ned. Hun vil helst være med, hvor der sker noget. Men i et hjem med en 8-årig og en 5-årig er der meget småt legetøj, der er en stejl trappe til kælderen og kattens mad står på gulvet og en lille nisseudstilling tiltrak sig også opmærksomhed. Pyha, hun var overalt!! Flere gange står hun selv i længere tid, skægt. Sig nærmer tiden for hendes første skridt. Jonas bliver så lang, han bliver så selvstændig. Vi taler om ting, sådan rigtigt. Ikke bare tale et barn efter munden-samtale. Hvor er det skønt.