Lilypie 6th to 18th Ticker

Lilypie 2nd Birthday Ticker

Friday, June 13, 2008

Nye ord.

De kommer væltende i øjeblikket. Den største glæde (for mormor) er selvfølgelig at Marie er begyndt at sige mormor. Det kommer uden tøven. Når hun ser eller hører mormor eller morfar, det er da bare for sødt. Også far er med nu, mor har været det længe, men hvis mest som en massebetegnelse for alle voksne incl Jonas. Nu er det mere rettet mod mig.

Men hendes vigtigste ord i øjeblikket er helt sikkert 'på'. Fra hun står op til hun går i seng kommer hun slæbende m diverse beklædningsgenstande, sko og sandaler, og siger på. Når ønsket er efterkommet henter hun mine eller Prebens og siger på, og så hen til hoveddøren. Man er på ingen måde i tvivl om, hvad den unge dame ønsker. Hun vil UD!!! Udover det er mam mam det mest brugte. Hen til den høje stol og række op og sige mammam.

Ellers siger hun:
vov vov
hund
sadaj (sandal)
bog
bold
bamme (bamse, lyder ikke helt som skrevet, svært m lydskrift for babysprog)
-Og så tæller hun i sine bøger ai ai ai ai, samme lyd for alle tal, men klar gengivelse af vores lyde :0)

Synes bare det er skideskægt. Vi læser i bøger dagen lang, det er klart hendes yndlingsbeskæftigelse, hvis hun ikke må komme ud :0) Hun går næsten konstant rundt med en bog i hånden, og kaster sig over alle, der gider, og det gør vi jo som regel.

Jonas nye aftenhygge, er at sidde og skrive bogstaver inde i vores seng sammen med mig, der er forvist fra stuen sålænge EM står på. Eller forvist efter eget valg, for jeg gider ikke sidde og se 2 kampe hver aften, så hygger Jonas og jeg i soveværelset.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home