Dagbog for iwl

Jeg er vågen!

Når man læser med rundt omkring er der ingen tvivl om, at børn dræner energien i et parforhold. Det gælder om at være opmærksom, så det hele ikke går op i madlavning tøjvask og pasning af børn. Som kvinde tror jeg vi har en tendens til at gå i selvsving over det at være mor. Gud nåde og trøste os, hvis den står på købepizza en aften, hvis man ikke får leget 2 timers udviklende leg dagligt, og læst pædagogisk korrekt godnathistorie. Oveni det skal hjemmet skinne, vi skal selv skinne og være smukke og veloplagte til smil og empatisk lytning til mandens oplevelser, når man fuldstændig smadret smider sig i sofaen efter 20 og ved at den lille sikkert tager sig minimum 2-3 tudeturer i løbet af natten, så man på nuværende tid burde ligge i sin seng, for bare at være delvist udhvilet til næste dags strabadser..... Hvad er så min undskyldning kan man spørge sig selv..? Mit hjem skinner bestemt ikke, ej heller mig. Jonas ser film hver aften, når Marie er puttet, og pizzaen kommer på bordet, når jeg ikke orker andet. Vi leger og hygger os om eftermiddagen, jeg forsøger at holde bunkerne af vasketøj i ave og køkkenet skal være ryddet inden jeg smider mig...

Sådan var livet for mig for et par måneder siden. Så blev vi "vækket". Vi var kommet langt fra hinanden. Et partnerskab, Jonas' og Maries far og mor. Hvad var der blevet af OS? Det er egentlig ikke så meget, der er ændret rent fysisk. Vi har ikke været på romantiske eneferier, vi skal stadig have ordnet alle de ting, der er nævnt ovenfor. Marie er helt sikkert i bedring. Stadig ikke mange nætter ad gangen, men kan nu de fleste nætter klares m en sut. Så nattesøvnen er markant bedre. Derudover har vi begge besluttet at vi ikke gider at hakke på hinanden. Vi får stoppet op, inden det går amok. Hvor vigtigt er det lige at den sok bliver fjernet lige nu, lad dog manden sidde....og samtidig får han meget mere lyst til lige at rejse sig og skifte bleen, eller hænge tøjet op eller whatever. Det er en positiv spiral. Jo gladere man er jo gladere bliver man. Der er stadig dage, hvor jeg har lyst til at rive hovedet af ham, og ham sikkert også af mig, men så trækker vi vejret dybt, og en time senere griner vi og hygger os igen. Hvor vi(jeg) for nogle måneder siden havde sydet resten af dagen, eller endnu værre bare været fuldstændig ligegyldige overfor hinanden.

HVor er det rart at sidde nu og kunne mærke den gode stemning. At kunne pjatte og grine, lege m børnene, at mærke jeg er i live, mærke energien boble i kroppen. Mærke når jeg siger noget bliver der lyttet og reageret. For nogle måneder siden gik det op al min anden galde. Han har nok ikke hørt andet end sur kælling eller ligegyldighed i rigtig mange måneder. Hvor dejligt at vågne op. -Må jeg aldrig falde så dybt i søvn igen!!

posted by iwl @ 5/18/2008 11:37:00 AM