Jobbet kalder.

V
Var til hyggelig børnefødselsdag igår. Og hjem til mine forældre og sove. De skulle passe børn idag, da både manden og jeg er på arbejde. I eftermiddag står den på hjemmebagte vafler, en årlig tradition. Imorgen er det juleoppyntningstid. Børnene har fået gavekalendre, de skal hænges op, og lidt nisser skal der altså også til. Hyggeligt bliver det! Jonas har bedt om juletræ, og det skal han få! Bare først lidt tættere på jul. Hvor vildt det snart er jul, hvor vildt at min lille baby snart bliver 1 år. Synes lige, jeg har født hende. De mærkeligste lyde, melodier og dufte får mig tilbage til tiden, hvor hun var en lille hjælpeløs trunte, hvor man ikke kendte hende. Nu okser hun rundt. Igår til fødselsdagen sad jeg ikke meget ned. Hun vil helst være med, hvor der sker noget. Men i et hjem med en 8-årig og en 5-årig er der meget småt legetøj, der er en stejl trappe til kælderen og kattens mad står på gulvet og en lille nisseudstilling tiltrak sig også opmærksomhed. Pyha, hun var overalt!! Flere gange står hun selv i længere tid, skægt. Sig nærmer tiden for hendes første skridt. Jonas bliver så lang, han bliver så selvstændig. Vi taler om ting, sådan rigtigt. Ikke bare tale et barn efter munden-samtale. Hvor er det skønt.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home