Lilypie 6th to 18th Ticker

Lilypie 2nd Birthday Ticker

Friday, November 30, 2007

Mine morgener.

Nu, hvor jeg er begyndt at arbejde. Kan jeg mærke jeg værdsætter ting mere. Jeg synes, det er dejlig befriende de morgener, hvor jeg lige så stille lister af, inden de andre vågner og lader husbonden om at få børnene op og i tøjet. Men endnu mere nyder jeg nu, at vågne til Maries pludren, ligge og snue indtil pludren skifter karakter til kalden. Når jeg kommer ind, hviner hun af fryd og både arme og ben går på hende. Så får hun ren ble og tøj på, vi leger og nusser lidt. Når Jonas vågner, går vi ind til ham og hygger os lidt. Luksus er, når han bæres helt ud på toilettet. Selvom man er ved at være en stor dreng, er det stadig dejligt at blive båret ind imellem. Og jeg nyder at kunne kramme og stjæle mig et kys på vejen -ikke så tit man får lov til det mere. Han skal helst sidde og kigge med, når madpakken smøres, og hjælpe til, når morgenmaden laves. Idag stod den på havregrød til begge børn, vist mest fordi det er sjovt at lave :0) For da det kom til stykket ville han også have en bolle til dessert.

Det er en sand fornøjelse at aflevere dem. Ingen sure miner, højst lidt piv fra Marie, der bliver god igen, når hun får sutten eller endnu bedre end riskiks eller et stykke frugt. Jonas har sjældent tid til at sige farvel, han er igang med legen inden jeg går, men jeg får altid en krammer og en møs, der skal tørres af igen, ved ikke hvor han har det fra. Men ingen tvivl om, at jeg går på arbejde med et smil på læben.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home