Lilypie 6th to 18th Ticker

Lilypie 2nd Birthday Ticker

Friday, December 14, 2007

Så hold dog k...!!!

Nåede jeg lige at få skrevet at hun godt kunne tage et par sygedage, for nu havde jeg fri...JA! Og kom ikke og sig hun ikke er velopdragen. Lungebetændelse OG mellemørebetændelse, pyha, det har f... ikke været sjovt. Weekenden gik sovende på maven af enten sin far eller mig med 39.5 i feber. Vi blev helt kåde da hun søndag aften smilede for første gang i 48 timer, lille pus. Her troede jeg så det ville gå fremad, men nej. Tirsdag kørte jeg til lægen og fik dommen. -Og så begyndte hun ellers at skrige. Natten til onsdag og torsdag og det meste af onsdagen, bare ikke sjovt, når sådan et lille skind har ondt. Man er magtesløs, kan bare forsøge at trøste og aflede. Og stakkels Jonas, vær nu stille Marie sover, lad hende nu være hun gider ikke. Den ene aften satte han sig ned og spurgte, hvornår gider Marie noget igen? Heller ikke sjovt at være storebror til en syg lille pige. Og hvorfor må jeg ikke blive hjemme... Er da også bare uretfærdigt.

Nu er hun ved at være klar, men igår og idag har hun godt nok snottet lidt. Kan bare mærke jeg får ondt i maven. Orker bare ikke en gang til. Så tænker jeg på, hvor mange andre, der har det langt værre. Jeg er da også et pjok. Men når manden er på job 10 timer i døgnet også i weekenden i denne periode, og jeg er alene om det er jeg 100% afhængig af mormor/morfar og farmor. Gudskelov træder de til og hjælper. Ved ikke hvad jeg skulle gøre uden. Ja så bliver jeg s'gu et pjok. Nå, har aftalt med lægen, at vi først ses til 1-års undersøgelse til januar. Vi gider ikke mere sygdom i år! Nu skal vi snart have juleferie. Mangler stadig et par gaver. Men mon ikke jeg når dem i næste uge. Jonas er på weekend hos min bror, og han har glædet sig. De skal bage småkager, og han skal sove der. Det er meget stort. "Jeg er ikke hjemme i aften, der skal jeg sove hos J.. og vi skal selv bygge min seng"! (En stor luftmadras, der skal pustes op :0)). Det er så dejligt nu at sende ham på weekend, for nu vil han selv. Ikke noget med at være bekymret over om det går godt. Det ved jeg det gør. Skønt at han er blevet så stor. Vi har haft en dejlig morgen. Hygget med morgenmad, pakket taske, og læst i hans barnets bog. Der kan han se, at han mere eller mindre har været igennem det samme som Marie. Lære at kravle, gå osv. Det synes han er skægt at se. Og jeg nyder at kunne give ham solo opmærksomhed. Det er det ikke blevet til så meget af på det sidste.

Labels: ,

0 Comments:

Post a Comment

<< Home