Dagbog for iwl

Ved ikke om det har været pga Maries sygdom og deraf megen opmærksomhed, eller mit manglende overskud pga ingen søvn i næsten en uge, eller det bare er en fase. (Mon ikke det er en kombination) MEN han har godt nok prøvet grænser til den helt store guldmedalje. Og været sur og hysterisk, når han ikke fik sin vilje. Jeg har også været blød fordi jeg syntes det var synd for ham, så jeg går langt før jeg tager kampen. Farmand kommer hjem fra arbejde mellem 18 og 20, og går lige ind og river hovedet af ham ved første narrestreg. Derefter kigger han over på stakkels Marie, der har det så hårdt og fars lille pige osv. Vi fik talt om det, og så gik det meget bedre. Jonas skal have lige så megen kærlighed og ømhed, selvom han ikke er syg og hænger hos os hele tiden. Og måsker ikke kræver det på samme måde. Torsdag morgen kulminerede det hele. Sur var han da han stod op. Ingen morgenmad var god nok, han ville ikke i børnehave, Marie havde skreget 2 timer den nat. Turen i børnehave blev et mareridt med en skrigende Jonas, der satte sig ned og ikke ville med. Jeg stod med Marie på armen og havde godt nok lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle. Tilsidst foreslog jeg han kunne cykle, Ja siger han glad det vil jeg gerne. Han skifter fra det ene sekund til det andet. Så halvvejen tilbage igen, hente cykel op ad stejl kældertrappe (stadig m Marie på armen), og så cyklede han ellers afsted. Skønt at finde en udvej. Nogengange må man bare bruge det, der virker. Jeg gik hjem og lagde mig med hende. Og om eftermiddagen stod den på juleafslutning til gymnastik, hvor vi var alene afsted. Og da Manden kom hjem gik han ind og boksede med ham. Så kunne man også mærke en anden lille Jonas. Ikke prøve grænser for enhver pris. Bare det sædvanlige for en næsten 5-årig. Og siden er det gået ok. Nå nu nærmer juleferien sig. Far har fri mellem jul og nytår og der har institutionen også lukket. Så der skal vi være sammen. Ender sikkert med vi river hovederne af hinanden :o), nu hvor vi har tilbragt så begrænset tid sammen de sidste mange uger. Spændende at se, bliver det. Håber det bliver rart, og giver os alle en masse overskud. Fo pyha lige nu manner.... Ikke flere børn til mig!!! Skønt med de to jeg har, men jeg vill ikke orke en til, det er helt sikkert!