Lilypie 6th to 18th Ticker

Lilypie 2nd Birthday Ticker

Saturday, July 26, 2008

Er det normalt?

Nogle gange bliver jeg lidt overvældet over hvor meget jeg elsker den her dreng. Når jeg kommer hjem og han kommer løbende MOAR!!! Hopper i mine arme, og snakker løs. Han bliver så stor, han kan så meget, og jeg nyder dagene. Holder fast i de små øjeblikke. Gode samtaler, sjove ting jeg skal huske at fortælle hans kæreste en dag (han kommer til at hade mig :0)). I aftes da han skulle i seng, og vi slukkede for tv, han stod i den anden ende af sengen, og der bliver helt mørkt. Han kommer hen og lægger armene om min hals og siger "jeg kunne godt finde dig i mørket, mor", jeg krammede ham helt vildt og sådan stod vi lidt. Nyder at han stadig gider at kramme. Nyder vores små ritualer. Om aftenen, når han sidder i sengen, skal han kaste sine strømper i vaskekurven. Hvis han rammer, jubler vi, hvis ikke får han et forsøg mere... Ih det er bare så hyggeligt, når vi griner sammen. Når vi slutter dagen med et smil og et kram.

Husker at nyde og rose at vi i disse dage stort set ikke har konflikter. Man tør jo næsten ikke skrive det, men med lidt argumenteren og lidt redirecting af hans opmærksomhed og positive alternativer til de ting, han ikke lige må. Så bliver det til dejlige dage, hvor jeg bare er lykkelig for at være mor til 2.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home