Lilypie 6th to 18th Ticker

Lilypie 2nd Birthday Ticker

Thursday, August 31, 2006

Kun en uge tilbage!!!

Om en uge har jeg 3 ugers ferie. Bliver det bare intet mindre end fantastisk!!! Jeg kan næsten ikke vente. Kan godt mærke, det er alt for sent, vi holder ferie i år. Det der med at vente helt til september er altså bare ikke det nemmeste i verden. Men når nu man endelig er nået til september, så går det hele meget bedre. Og har jeg fortalt vi skal til Mallorca :0)? DET SKAL VI!!! Aaah sommer, sommer og sol, havet og blæsten og duft af caprifol, la la la.

Nå men inden er der lige en uges arbejde der skal overstås. OG både Jonas og jeg skal til tandlæge, og vi skal scannes. OG vi skal til kæmpe fest på Nimb på lørdag. Hold da op med planer. Der skal lidt logistisk planlægning til at få det til at gå op:0)

Imorgen er det Jonas' tur til tandlægen. Vi har øvet og talt lidt om det. Sidst han var til tandlægen, ville han ikke åbne munden, så tandlægen fik overhovedet ikke lov at se. Jeg var lidt skuffet, og var parat til at tvinge munden op. Gudskelov fik tandlægen talt mig fra det. Altså mødre nogengange:0) Nu håber vi bare han kan få lov at se imorgen. Jeg vil jo så gerne vide om det er godt nok, når jeg børster hans tænder. Nu er han ikke den store slikspiser, og det er også begrænset hvor meget saft og sodavand han får. Det meste vi drikker er jo light, så det er naturligt nok også det han får. Med undtagelse af en flaske Ribena i ny og næ, og så alt det han får hos mormor og farmor:0). Nå men spændende bliver det i al fald. Så imorgen holder Jonas fri. Jeg regner med vi kører en tur i Bilka og køber lidt Spiderman tøj til ham. Og så skal vi ellers bare hygge og være sammen. På lørdag skal han jo passes, så jeg skal rigtig nyde tiden med ham imorgen. Farmor har sagt hun tager ham med i Tivoli søndag, hvis vejret er til det, så det bliver først en gang i løbet af eftermiddagen vi får ham hjem. Savner ham allerede!

Jeg elsker selvfølgelig altid min dreng over alt på jorden. Men der er bare perioder, dage hvor han er ekstra lækker. Sådan en periode er vi i i øjeblikket. Mange gange i løbet af en dag, tænker jeg, hvor er han bare dejlig!! Hvor siger han bare mange fede ting. Så må jeg lige trække ham ind til mig og give et kram. Nej, mor ikke mere møs, siger han så. Det må jeg acceptere. Så går der sjældent længe før han pludselig kommer:Du må gerne få en krammer, mor! AAh tak min lille skat! Nogengange kigger jeg over på Preben i det øjeblik, hvor jeg bare syntes, han er ekstra dygtig/sød/fræk/humoristisk, og Preben sidder oftest med et sagligt smil og kigger på sin dreng. Nogengange fanger vi hinandens blik og smiler til hinanden. For iiiih altså, hvor er han bare den dejligste dreng i hele verden. Håber fandme alle forældre det på samme måde!!! Tænk får vi det virkelig på samme måde med den næste? Det er så vanskeligt at tro på, men jeg ved jo inderst inde godt, at det bliver sådan. Kan da sagtens mærke følelserne bygge sig op allerede nu, hver gang jeg får et lille puf indefra, men stadigvæk......kan det virkelig være rigtigt?! Er der kærlighed nok til to? JAAAAH!!!

0 Comments:

Post a Comment

<< Home