Lilypie 6th to 18th Ticker

Lilypie 2nd Birthday Ticker

Tuesday, August 29, 2006

Så skal vi til Mallorca!!!


Juhuuuuh jeg er kommet af med alle mine vagter. Mine overskønne kollegaer har hjulpet og byttet et par vagter med mig. Hvor er det dejligt! Glæder mig helt fantastisk. Synes det er meget nemmere at holde ud, at jeg ikke er garanteret sommer i den første del af min ferie, som begynder om 14 dage. For nu ved jeg at vi får dejligt vejr en uge på Mallorca, aaaaah!! Det bliver bare intet mindre end fantastisk.
Biler.
På fredag håber vi at skulle i biffen med Jonas for første gang. Han bliver helt kulret hver gang han ser reklamen for filmen i tv, og kan ikke helt forstå, hvorfor den slutter, og hvorfor han ikke må se den. Det er altså ikke nemt at forklare en 3-årig, at man ikke bare lige kan gå ned og købe den. Men nu bliver det spændende om han kan holde koncentrationen i 2 timer. For så lang tid varer den.

Weekenden har stået i fødselsdagens tegn. Min mor blev 60, og vi var hjemme og fejre med en del af familien. Den store fest er først på lørdag. Det glæder vi os til! Nå, men i lørdags hyggede vi os med lagkage og højtbelagt smørrebrød, det var lækkert. Min far sluttede af med at smøre skønne laksemadder til os alle, det smagte nu også godt (og så lavede Jonas stort på wc, første gang hos mine forældre (0:). Da vi kom hjem, blev Jonas lagt i seng og vi satte SAW II på. Hold da helt op, hvor var den god. Super spænding og ind imellem måtte jeg lige holde mig for øjnene. Jeg syntes, den levede fuldt op til 1'eren.

Søndag tog vi ud til Prebens søster. Hende og kæresten har fået rækkehus. Det var rigtig dejligt. Og sådan et kan vi måske også få. Nu har vi skrevet os op, og Preben har været medlem læææænge, så måske... Ville det ikke bare være dejligt. Ja, så ting lysner omkring mig. Mit lille liv i maven spræller lidt. Jeg får nogle små spjæt ind imellem, og så elsker den at hoppe på blæren, og så skal jeg bare tisse NU!!! :0) Men det synes jeg også bare er sødt. Alt i alt en dejlig weekend. Og næste weekend har jeg også fri fra arbejde, så det er heller ikke så tosset.

1 Comments:

At 9:57 PM, Anonymous Anonymous said...

Åh dejligt du lyder så glad. Dejligt med sprællemanden på din blære! Dejligt med Jonas og planer om biograf OG så fint med toiletbesøget!! Og lexikassen med ferieplaner... og fest lørdag. Ai... Faktisk kører det bare hva!! Super! Knus herfra feriefisen Pia

 

Post a Comment

<< Home