Dagbog for iwl

Sidste fredag var jeg ude og bowle m mit arbejde. Min bror og svigerinde passede børn, manden var på Fyn i weekenden. Jeg kommer hjem efter en dejlig aften, og sludrer lidt m babysitterne, alt er gået fantastisk!

Pludselig hører jeg en lyd fra Maries værelse, går derind, og hun sidder op og hiver efter vejret. Føj det lød ikke godt. Synes faktisk jeg bevarede roen rimelig godt. Ind og ringe til vagtlægen,"Du er nr 5 i køen!", ja der sidder jeg med et barn, der ikke kan trække vejret. Min bror står klar m mobilen til at ringe 112, hvis jeg synes. Snak m lettere arrogant lægevagt "Er det dit første barn?", NEJ, MEN HUN KAN IKKE TRÆKKE VEJRET! Vi får at vide at kold luft hjælper, så jeg pakker hende ind, og går på gaden, synes ikke rigtig det hjælper, så vi beslutter at køre forbi børnemodtagelsen. Her får vi hjælp, de er rigtig søde, og Marie får det efterhånden bedre. Falsk strubehoste var det. Lægens primære opgave er at få beroliget mig, det er godartet, helt normalt, men vi er selvfølgelig velkomne, hvis hun får tilbagefald. Hun får maske m adrenalin og binyrebark, og vi kører hjem igen. En smule chokeret var jeg og meget taknemmelig for min bror og svigerindes tilstedeværelse. Hvor heldigt, at de ikke var taget hjem, og en smule ubehageligt, at være alene. Men jeg kunne godt mærke, jeg følte mig mere tryg, fordi jeg nu vidste, hvad jeg skulle gøre.Vidste hvad der hjælper.

Pyha, et øjeblik troede jeg hendes sidste time var kommet. Hvor fantastisk, at JOnas sov fra det hele. Bagefter kunne jeg godt fnise lidt over, at jeg sad m telefonen ned til maries mund, og råbte til vagtlægen, kan du høre hende?! Det kunne han godt :0). Måske skulle jeg have lyttet lidt mere til ham, det var bare så møg svært at tro på, hun ikke var ved at dø fra mig. Og alligevel vidste jeg det jo godt. Ellers havde jeg ikke siddet og ventet på at komme igennem. Inderst inde har jeg vidst, det ikke var livsfarligt, bare meget meget ubehageligt. Det var helt surrealistisk for os alle, at sidde 12 timer senere med et glad pludrende barn, fuldstændig symtomfri. Hun er en smule snottet pga kulde på hendes værelse, men nu er alt godt igen. Og jeg er vel rustet til, hvis hun skulle få det igen. Jeg skal love for, det lille myr skraber til sig af sygdom, pyha. Lille skat. Har idag overgivet mig og købt den store flaske Panodil :0).