Dagbog for iwl

Så gik der lige en måned...

4 x mellemørebetændelse på 4 måneder. Det er ikke sjovt at være lille Marie. Nu har jeg bestilt tid til 1-års undersøgelsen på mandag, og uanset om hun er rask til vaccinen møder vi op. Nu er vi nødt til at snakke dræn. Jeg er ikke glad for hun skal i fuld narkose, men jeg er endnu mindre glad for 4x penicillin på 4 måneder. Har dyb respekt for udvikling af resistens. -Og så har hun det jo ikke fantastisk med ondt i ørerne konstant. Nu prøver jeg at sætte X i kalenderen, hver morgen hun har sovet igennem, vi er oppe på 2 nætter nu, juhuuuh!!!!! Drømmer om, at det bliver meget bedre, hvis hun får dræn, men prøver at værne mig mod skuffelsen, hvis det ikke gør. Min fredag som skulle være fest og farver, sove ude og få passet børn, blev reduceret en smule til ringen hjem fra vuggestue, sent læge- og apotekbesøg og bekymring for om alt var vel hos mine forældre. Det var det, og hun sov fint med lidt panodil. Synes bare, det er vildt at tænke på, at Jonas måske har fået 3 skefulde panodil i hele sit 5-årige liv, mens hun er på 3. flaske. Der er åbenbart forskel på hvor godt de står imod, de små. Og hun tager det hele!

Og så overraskede Jonas mig ubehageligt. Ved ikke helt, hvad der gik galt, men går ud fra, at det er jalousi mod det lille myr. Mine forældre var på besøg. Efter en (synes jeg) hyggelig eftermiddag og aften, hvor vi havde været på gåtur og set film sammen og spist mad, bliver han pludselig møgsur. Jeg prøver at få ham god igen, taler lidt med ham, men han begynder at sparke til ting og smide med det, så ryger han ind på værelset, og da han ligger og græder udbryder han pludselig: "Jeg vil ikke have nogen morfar mere, jeg vil have han skal dø"! Meget ubehageligt synes jeg. Nok noget med at morfar altid har været hans nr.1, og nu er der pludselig en lille prut, der blander sig. En, der griner, når han fjoller, hvor Jonas er ved at være lidt for stor til de helt babyede klovnerier. Men stadigvæk.... Han blev ikke god igen inden morfar gik og ville ikke sige farvel. Kan godt mærke, det ryster mig lidt. Jeg talte lidt med ham senere om aftenen, og han lod til at forstå. Han ved jo heller ikke helt, hvad det betyder at dø, og hvor endeligt det er, men vi blev enige om, at det er ok at være vred, men ikke at ønske andre døde, så bliver man ked af det. Svinger lidt mellem ikke at tale mere om det og så prøve igen en anden dag. Men på den anden side, så har vi været igennem det, så mon ikke vi lader det blive ved det i denne omgang...

posted by iwl @ 2/22/2008 11:27:00 AM