Lilypie 6th to 18th Ticker

Lilypie 2nd Birthday Ticker

Tuesday, April 11, 2006

Vi skal ha' ny biil, vi skal ha' ny biil



Jeps, så er de ved at være her. Når påsken er overstået, kører vi rundt i dejlige nye biler. Jeg glæder mig. Glæder mig til at kunne køre en tur på mine fridage. Ud og besøge en veninde. Eller i svømmehallen med Jonas, eller i skoven. Jeg skal også have en cykel, for så kan vi cykle en tur også. Det tror jeg jeg vil have godt af!

Igår passede min mor Jonas. Børnehaven har lukket i de her dage, og så må besserne træde til. (Hihi de kommer til at hade, at jeg skriver besser). Idag er han hos farmor. Og begge morgener da hhv Preben og jeg går ind til halvvågne Jonas, er det en sur dreng vi møder. Han knurrer og gider ikke stå op. Igår sagde Preben mormor sidder i stuen, og idag spurgte jeg skal vi ikke over til farmor, og reaktionen er den samme: Humøret hos den lille trold ændrer sig på et splitsekund. Han hopper ud af sengen og er glad og fro. Jamen, det er da bare skønt, at han godt kan lide at være hos sin farmor og mormor. Bliver rigtig glad, den dag det er en tur i børnehaven der giver sådan en reaktion hos ham:0)

Så må vi sige at sutten er røget. I går var han lidt længe om at falde i søvn, og ikke en eneste gang spurgte han efter sutten. Nu får han den altså ikke mere!!! (Siger hun beslutsomt indtil han en dag spørger med gråd i stemmenJ). Nej slut med sut. Næste projekt er bleen!

Preben har reserveret plads til os på en romantisk kro. Rigtig hyggeligt med et par dage kun os 3. Det glæder vi os til . Og så kommer der også et besøg til min veninde i det nordjyske. Skønt!

Lørdag hos min fætter. Det var simpelthen så hyggeligt. Ikke sidste gang vi gør det. Det er også på tide at vi tager affære og laver arrangementer uden "de voksne". Det er så underligt at jeg stadig har den følelse. Vi er børnene (min bror bliver 40 næste gang, fnis) og vores 3 hold forældre er de voksne. Men mon ikke det altid vil føles sådan? Vi fik super god mad. Min uddelegering af opgaver fungerede optimalt. Min fætter har sådan et spiritus flaske stativ, som kan holde 4 flasker og det var så målet at få tømt dem. Det lykkedes ikke helt. Vi fik dog sludret og grinet, og sluttede af med den sjoveste leg som virkelig beviste hvor smidige vi var. Og tænk jeg var bedre end min 10 år yngre fætre, hæ hæ. Mon ikke jeg bare er møg stædig?!

Hyggelig søndag med morgenmad. Og så hjem og holde sig oprejst indtil Jonas gad gå i seng. Det er det værste ved at komme sent i seng og være halvberuset. Pyha!!!

0 Comments:

Post a Comment

<< Home