Tandlæge og visdomstænder
Idag gik turen så til tandlægen. Og selvom Peter er sød, hurtig og effektiv, så bliver det bare ALDRIG noget jeg ser frem til!!!! Jeg lyttede også med forventning, da de sagde, busserne strejker. Det var da en åbenlys undskyldning for at blive væk. Men ak nej, min bus den kørte selvfølgelig.... Så op og afsted. Ja, og så skægt det der med, at jeg vågnede og for ud af sengen og begyndte at gøre mig klar, skulle til at skifte tøj, da jeg pludselig så det var 2 timer for tidligt, HVAD?!?! I seng igen. Tænk at man er så rund på gulvet:0) Det gik ellers rigtig hurtigt. 15 minutter incl eftersyn. Det kunne vi ligeså godt få overstået, mens bedøvelsen virkede. Så tadaaaah!!! Ingen visdomstænder tilbage, (tilføj selv en spydig kommentar) ahhh måske kan jeg så nu få lidt fred de næste par år, så en tur til tandlægen kun includerer et eftersyn og en rensning, det ville jeg sætte pris på.Hentede Jonas med blod i mundvigen. De var ude og lege, og han var meget stolt af at kunne balancere på små træstubbe. Og våd var han også. Flyverdragten og vinterstøvlerne er ikke helt beregnet til at holde massive regnskyl ude:0) Godt de har tørreskab dernede.
Vi havde en hyggelig aften legede en sjov leg, hvor Preben gemmer sig og Jonas og jeg leder. (Jeg skal helst med, ellers er det for farligt). Så finder Jonas ham, og Preben kommer farende brølende, mens Jonas og jeg løber skrigende ind i stuen. :0))) Det morer vi os rigtig med. Sp gik vi ind og læste godnat historie. Det er godt mærkeligt, jeg er begyndt at læse mine egne børnebøger for ham. Jeg var medlem af Disneys børnebogklub, og kan ligeså tydeligt huske historierne og nogle af mine barnlige meninger og opfattelser. "Nej, den hest var bare den smukkeste!" osv, og nu er det mit eget barn, der får læst dem højt. Surrealistisk! Sovetid!!! Det var Jonas ikke helt enig i. Han keglede lidt rundt, og vi lå og snakkede lidt. Til sidst siger jeg, så læg dig så stille og sov. Han vender sig om på den anden side væk fra mig, og så lyder det ZZZZ ZZZZ ZZZZ, og nej han er ikke fantastisk lydig, han leger bare. Det lyder helt vildt sødt, at det lille myr kan få de samme lyde ud som sin far:o)) Så er det det er lidt svært for mig at holde masken, vi griner lidt og så lægger vi os til at sove:0)
0 Comments:
Post a Comment
<< Home