Lilypie 6th to 18th Ticker

Lilypie 2nd Birthday Ticker

Sunday, April 02, 2006

Nattevagt nr 2




Har haft meget travlt på jobbet de sidste par arbejdsdage, så jeg har slet ikke nået at skrive. Og igår nat, havde jeg også fyldt op!!! Chokerende men sandt. Den sidste dag i måneden er der altid lidt opgaver der skal ordnes, og så har jeg fået noget nyt for EDB. Synes altid det er sjovt at prøve noget nyt. Og synes også det er fedt at se lidt mere omhospitalsadministration. Nå, gør de sådan?! En af de mange små ting, jeg synes er sjovt ved mit arbejde...

Torsdag var vi i Værløse svømmehal. Jeg har hørt meget godt fra flere, og nu skulle den altså prøves... Så vi mødtes med Pia og børnene på stationen og kørte derud. Det var rigtig fedt. Jonas løb rundt og legede, og så havde de den her kæmpe høje rutchebane, som Pias drenge havde fortalt om. "Rutschebanen:Starter i 2. sals højde og er med sine bugtninger 55 m lang. Du lander i et lille kar." Den var fed! Så den skulle i selvfølgelig også prøve... Nej, nej Pia, jeg skal skam nok selv gå med ham op, jeg er da ikke bange:o/ Men føj, hvor er der bare langt ned!!!! Jeg skulle selvfølgelig lige kigge ned, så det var med kvalme jeg fik sat mig ned og taget Jonas på skødet. Vi hvinede hele vejen ned, det var rigtig skægt!!! Og da vi rejste os for enden råbte Jonas, IDEN, MOR!!!! (Har det stadig ikke helt nemt med K og G, vi spiser youdurt, fniiis). Rigtig skøn dag og dejlig snakken med Pia. Elsker som vi får vendt ting og set problemer i nyt lys og andre vinkler. Altid kommer jeg hjem med ny inspiration og friskt syn på hverdagens trummerum. En ting jeg ALDRIG lærer at dele, er hendes store kærlighed til stegt torskerogn:0))

Fredag var der opladning til nattevagten. Så ikke det helt vilde at berette. På hjemmefronten har det bare været stille og roligt. Jonas hoster helt vildt, så i aften gik turen til døgnapoteket efter hostesaft. Nu hvor han er blevet 3 år, må han nemlig få noget der virker, hvis hosten er tør, og det var den. Det virkede da også forholdsvis hurtigt, men han måtte holdes for at få det i ham. Det er en af de værste ting ved at han er blevet så stor, synes jeg. Når man ikke lige kan overtale ham (det kan vi sikkert næste gang), så føler han sig jo rigtig forurettet og græder og siger lad være, mor. Pyha, det river i hjertet. Men det er jo kun de få sekunder, så det overstået, og bagefter var der så saftevand og judurt :0) Håber natten er gået godt. Vi skulle meget gerne til tidlig påskefrokost hos mine forældre imorgen.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home