Lilypie 6th to 18th Ticker

Lilypie 2nd Birthday Ticker

Tuesday, March 07, 2006

Andet end Oscar

Sove sove sove. Stå op, hente Jonas - lege en masse i sne. God sne! Preben kom tilsidst og var lidt med. Så var der dømt snespandskast. Jeg havde lavet en mindre borg af sne. Spand fyldt med sne og vendt ud-mange af dem. Pyha, fik s'gu helt varmen :0) Nå, men de der klodser af sne var presset rigtig godt sammen, så man kunne kaste flere gange med dem uden de gik særlig meget i stykker. Det synes hele familien var sjovt. Preben fortalte, at de da han var barn brugte de der stabelkasser til at lave snebyggeklodser med, s'gu da smart! Det skal prøves!!! Bliver ikke imorgen, der skal vi til Anja, men hvis sne og frost holder, så bygger jeg en iglo på onsdag. Bare ikke så nemt for Jonas synes det sjoveste er at trampe på det. Idag fik jeg ham tilsidst til at lade være, så skovlede han sne ovenpå i stedet. Vi fik rigtig brugt vores kræfter. Og nydt det gode vejr. Så indtil videre savner jeg ikke foråret!

Igår søndag kom min svigerfar forbi. Måske havde mange ting set anderledes ud, hvis de to var blevet sammen. Men sådan skulle det ikke være. Han var sød nok, ligner Preben MEGET! Havde en stor pandabjørn med til Jonas, han blev rigtig glad for. "Jeg elsker pandabjørn", som den originalt nok blev døbt :0) Den er næsten lige så stor som ham, så der er dømt hårdt arbejde, når han slæber rundt på den.

Nede i børnehaven idag legede Jonas med en af de andre piger. Han var moderen :0) Nå, men helt fint at være med i alle roller. Der er kommet en ny dreng, og det lader også til at de leger sammen. Det synes jeg er dejligt. Vil lige imorgen høre om det er korrekt opfattet, synes jeg kan mærke, han bliver mere udadvendt. Der var slet ikke noget med at være genert, da farfar var der. Han snakkede med ham og farfar viste interesse for alle Jonas' dyr. Det er så mærkeligt, det med farfar. Jeg har aldrig selv kendt min, og det er jeg lidt ked af. Synes han lød rar, og så rar ud på billeder. Måske derfor det sådan betyder noget for mig, og at det ord har en lidt særlig glød. Det er altid nemt at romantisere en et forhold til en mand, man ikke har kendt. At drømme om, at sådan og sådan ville han være. Sådan ville det have været at have en farfar. Det er jo slet ikke sikkert. Nu har jeg ihvertilfælde et billede af 3 generationer (eller hm hm jeg har nok lidt mange). Jeg skød løs.... Hvis jeg sætter dem ved siden af hinanden, har jeg en lille tegnefilm:0)

Det lader til at blive en god nat. Jeg er endnu ikke spor træt, rigtig dejligt!

1 Comments:

At 3:08 PM, Blogger Marie said...

Naaaaiii Irene, sejt med ny blog og det hele. Og nej, synes jo ikke at du er weird :-)
Synes ingen er underlige. Synes bare det var sjovt med skøre sedler. Og er glad du ikke blev sur. For dét var ihvertfald ikke meningen med sedlerne.

 

Post a Comment

<< Home